MÅLRET DIN INDSATS

Analyse & indsigt

Vi hjælper med fundamentet til beslutningstagningen

Din virksomheds langsigtede evne til at tjene penge, er i høj grad bundet op på beslutningstagernes evne til at træffe gode beslutninger. Dit fundament for at træffe gode beslutninger, er koblet til den information, du har til rådighed. Via dybdegående analyser og relevante indsigter, kan du sikre dig, at dit informationsgrundlag er godt og solidt.

Hos Indicator har vi mange års ekspertise i at indsamle, bearbejde og videreformidle relevant information på en måde, så der kan træffes virksomhedskritiske beslutninger.

Vi behersker såvel de kvalitative metoder som de kvantitative metoder. Kvantitativ information kan i høj grad bruges til at teste hypoteser og indhente viden om kendte sammenhænge og problematikker, og validere generaliserbarhed i adfærd og præferencer. Kvalitative metoder er fordelagtige ift. at afdække blinde vinkler, og man kan opnå en høj grad af dybdeforståelse, dog ofte med det offer, at der er en lav grad af generaliserbarhed. 

Hvordan?

Dog vil man ofte foretage kvalitative og kvantitative undersøgelser i sammenhæng med hinanden, således at den samlede analyse står på to ben. Et eksempel er, at man ifm. af indsamling af kvalitative interviews ofte foretager kvantitative frekvensanalyser på de transskriberede interviews.

Vi er bevidste om, at værdien i en analyse eller indsigt i høj grad er bundet op på måden hvorpå den formidles. Hos Indicator lægger vi vægt på, at kommunikere i øjenhøjde, og vi ser det som et succeskriterie at kommunikere kompleks information på en så let forståelig måde, så alle uanset forudsætninger, kan forstå essensen. I den forbindelse er de visuelle elementer meget vigtige – mennesker er visuelle væsener – og derfor gør vi i høj grad brug af grafisk materiale, når vi kommunikerer vores budskaber.

INSPIRATION

Lad os hjælpe dig i gang

Kunne du tænke dig inspiration til, hvordan din virksomhed kan skaffe sig et endnu bedre informationsgrundlag? Så tag fat i os, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne.
Kontakt os på telefon 2346 0892 eller kontakt@indicator.dk

ALBATROS TRAVEL

DEN STÆRKE KUNDERELATION

Albatros var interesserede i både at undersøge hvad der var vigtigt, i forhold til at sikre en høj kundetilfredshed, samt at undersøge hvorvidt en høj kundetilfredshed medfører øget loyalitet og større genkøbsrate. Derfor havde de brug for vores hjælp til indsigt i deres kunders konkrete behov og præferencer.